Chainbox

Kontorland A/S Kombineret B2B og B2C Webshop, med Umbraco CMS, PIM og integration til Visma Business ERP

Baggrund for valg af b2b webshop med Visma integration

Kontorland har siden 1981 været en af landets førende leverandører af kontorartikler. Virksomheden er bygget på et solidt fundament af et ønske om at levere kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser. De stærke priser har altid været fulgt af en service i topklasse, en stor faglig viden om de produkter der sælges, og en bevidsthed om hvordan man skaber rigtig værdi for kunderne. Kontorland har en Visma Business on-premise som hostes på egne servere, og som er blevet tilpasset for at løse en række forretningsbehov. I Visma Business håndteres prissætning, manuelle ordreoprettelser, fakturering og bogføring. Kontorland havde allerede en hjemmeside med masser af godt indhold, gode SEO placeringer og alle produkterne, men de savnede en stærkere integration, flere moderne features til at lave indhold, og levede med en masse begrænsninger i løsningen. 

Kontorlands vigtigste mål var, at få en moderne kombineret b2b og b2c webshop til Visma Business ERP. Hjemmesiden skulle have en god integration til Visma Business, som både skulle muliggøre at de centrale processer kunne styres i Visma Business, mens produkt- kategorisering og indhold skulle laves i en moderne og strømlinet platform, så de kunne spare tid på oprettelse og vedligehold. Det var meget vigtigt for Kontorland, at deres mange indholdssider og dermed værdien af deres hårde SEO-arbejde kunne overføres til den nye umbraco webshop.

Derudover havde Kontorland en deadline som var bydende nødvendig at nå, så deres hjemmeside kunne komme til at overholde lovgivningen for samtykke til dataindsamling.

Etablering af webshop til Visma Business ERP

Chainbox installerede den nye integration til Visma Business ERP og opsatte de nødvendige overførsler. Nu kunne kunde- og varedata, samt priser overføres løbende og stabilt til Chainbox’ data platform. Integrationen krævede nogle tilpasninger til den eksisterende forretningslogik i Visma Business, som skulle være på plads før arbejdet kunne fortsætte. Efter kort tid var den tekniske etablering af integrationen helt på plads, og vi testede sammen de forskellige virkemåder.

Derefter gik vi i gang med at migrere alle deres kategorier og produkter til Chainbox’ PIM system. Vi fik direkte adgang til de gamle database-systemer, og foretog på den baggrund en ud- og indlæsning af Kontorlands produkt- og kategoristamdata.

Nu kunne arbejdet med at tilpasse og finpudse webshoppen gå i gang. Efter et par korte udviklingsrunder, var sitet færdigt og arbejdet med at overføre de mange vigtige indholdssider kunne begynde. I processen blev både de gamle og nye hjemmeside adresser gemt i et dokument.

Da det hele var færdigt oprettede vi alle de nødvendige omdirigeringer (301 redirects), for at Kontorland kunne beholde deres gode SEO placeringer på Google. 

Kontorland features i B2B webshop

Webshop priser styres i Visma

Kontorland har en lang række specielle prisaftaler, som der er brugt lang tid på at bygge op. Det er derfor afgørende, at alle priser vises og er opdaterede med priserne i Visma Business ERP, så der ikke er forskel når en vare lægges i kurv på hjemmesiden, og indtastes på en specifik kunde ordre i Visma. Derudover ønskede Kontorland at kunne vise de vigtige volumen-rabatter, da det er afgørende for mersalg i deres branche.

Gratis gave

Kontorland ønskede muligheden for at tilbyde en eller flere gratis gaver til deres kunder. Det var vigtigt at gaven aktivt skulle tilføjes til kurven, og at den var meget tydelig for kunden. Resultatet blev at vi implementerede forslag om at tilføje gave, i den pop-up som vises når en vare tilføjes til kurven. Kontorland har mulighed for selv at skifte gaven, eller have flere gaver aktiv samtidig.

Køb af medicin og alkohol

Kontorland sælger håndkøbsmedicin og alkohol, og har haft brug for at kunne begrænse antal der købes af givne medicingrupper. Vi byggede simple tilpasninger til shoppen, så de relevante informationer kun bliver vist, for de produkter som er markeret til det. Vi begrænser samtidig brugeren i, at købe flere af de samme typer håndkøbsprodukter på samme tid.

Bo Esbjørn
Kontakt
BO ESBJØRN
for mere information
+45 20 68 24 14 bo@chainbox.dk