Chainbox

Fairpoint PARTNERPORTAL & INDSALGSLØSNING

Et partnerskab i udvikling

Fairpoint Outdoors A/S udvikler, fremstiller og sælger sportsfiskeriudstyr og har aktiviteter i hele Europa. Ud over egne mærker; Westin, Kinetic og Unique Flies, er Fairpoint Outdoors eksklusiv distributør for Sage, Rio og Redington i Skandinavien.

Tryk her for at besøge westin-fishing.com

Chainbox har været leverandør af B2B, B2C og brandsites løsninger til Fairpoint Outdoors A/S siden 2014. Det har været et spændende forløb, der er udmundet i udvikling af 3 moduler som løser Fairpoint’s tungeste udfordringer; let og effektiv ordrelægning fra sælger til økonomisystem, og display af al relevant data til sælgergruppen

Udfordringen: Manglende selvstyring af sites, og manuel ordrehåndtering.

Fairpoint havde fra start af et klart billede af hvilke problematikker der skulle løses. Deres oprindelige brandsite løsning blev administreret af et engelsk bureau, med en tidskrævende og bekostelig proces til følge. Deres daværende økonomisystem C5 var belastet af en masse uhensigtsmæssig varedata – specifikationer, tekster, variantdata o. lign. - og en tung vedligeholdelsesproces.


Ordreprocessen fra sælger til økonomisystem bestod af manuel indtastning ud fra håndskrevne lister, eller import fra Excel hvis tidskrævende efterhandling havde fundet sted.

Derudover blev der brugt megen tid på at skabe lagerlister med fremtidige leveringsdatoer og antal, som var forældede så snart de var afsendt.

”Det resultat vi står med i dag er state-of-the-art!
Hvis jeg skal være helt ærlig, så forstår jeg ikke, hvordan andre salgsvirksomheder kan leve uden denne løsning.”

 

Kenneth Aabenhus
IT-direktør
Fairpoint Outdoors A/S

Løsningen: Fuld kontrol og kreativ frihed, samt 3 nye moduler der gør arbejdet

Fairpoint har i dag fuld styring over indhold og udseende af deres sites og shops. Varer styres effektivt fra ét sted (PIM-systemet) hvor al relevant data nu er samlet, hvilket også lettede økonomisystemet, og dermed overgangen fra C5 til Business Central i 2022.

Det tilbyggede ordremodul er sælgernes vigtigste redskab. Her lægges ordrer via indtastning eller import med op til 4 leveringsdatoer ad gangen. Per vare vises priser, lagerbeholdning, de tre næste indkøb, minimums kvantiteter, statistik for dette og sidste år. Der kan søges, filtreres, masseopdateres priser/rabatter/antal, med import direkte til økonomisystemet.

Med kundemodulet har sælgeren check på ordre-status, faktureringer, betingelser og et statistisk overblik samt sælgerens noter om aftaler, med mulighed for upload af dokumenter.

Sidste nye skud på stammen er en løsning hvor sælger indsætter aftale om suppleringsrabatter for det kommende år - med overførsel til Business Central.

Et partnerskab

“Jeg opfatter vores relation som et partnerskab. Vi får god kvalificeret sparring, og Chainbox har øje for, at løsninger skal kunne bruges/genbruges af andre kunder. Hvis jeg som kunde kan retfærdiggøre at en løsning er den rigtige, så har Chainbox evnen og viljen til at bygge den.”  slutter Kenneth.

Læs mere

Læs mere om vores e-handelsløsning med integration til Businesscentral her

Bo Esbjørn
Kontakt
BO ESBJØRN
for mere information
+45 20 68 24 14 bo@chainbox.dk