Chainbox

Klokkerholm Karosseridele A/S B2B Webshop

Om Klokkerholm Karosseridele A/S

Klokkerholm Karosseridele er en veletableret spiller i det professionelle marked for bilreservedele. Med et sortiment på over 30.000 kvalitetsprodukter og flere hundrede ordrer dagligt via webshoppen – og med kunder i mere end 40 lande – er den digitale tilstedeværelse helt central for både drift og kundetilfredshed.

Besøg den nye shop.klokkerholm.com her

Udfordringen: En webshop der ikke fulgte med

Den tidligere webshop var over 15 år gammel og teknologisk forældet. Det gav nogle tydelige udfordringer:

  • Langsom svartid – især på søgninger

  • Manglende sikkerhed og vedligeholdelsesmuligheder

  • Umuligt at videreudvikle eller udvide funktionalitet

Målet var klart: en ny løsning, der kunne køre stabilt og hurtigt, uden at forstyrre de eksisterende arbejdsprocesser – og uden at forstyrre kunderne i overgangsfasen.

Indsigt og afgrænsning

Tidligt i salgsfasen mødtes vores koordinator Martin og udvikler Dennis med Klokkerholms systemudvikler Jan, for at forstå både de forretningsmæssige og tekniske rammer.

Det blev hurtigt klart, at Klokkerholm allerede havde et stærkt setup – både på ERP- og PIM-fronten. Det var ikke nødvendigt at udskifte det fundament, men snarere at bygge ovenpå med en mere moderne og fremtidssikret webshop.

Sammen fik vi defineret omfang og succeskriterier på blot to møder. Klokkerholms klare indsigt i egne systemer og processer gjorde det let at komme hurtigt i gang med det rigtige.

Eksekvering: Et tæt og effektivt samarbejde

Samarbejdet forløb tæt og smidigt. Udviklerne hos os og hos Klokkerholm havde direkte dialog, og det gav et hurtigt og effektivt workflow, hvor opgaver blev løst i takt med, at de opstod.

Sådan greb vi det an:

  • Vi startede med at etablere dataintegrationerne, så produkt-, kunde- og prisdata kunne flyde stabilt over i vores miljø. Vi byggede dedikerede moduler for at sikre, at dataoverførslerne blev præcise og kontrollerede.

  • Herefter blev webshoppen bygget op trin for trin i små sprints. Vi prioriterede det vigtigste først – og holdt ekstra ønsker på en separat liste, som vi først tog hul på, da vi vidste at budget og tid holdt.

  • Klokkerholm havde løbende adgang til vores projektstyringsværktøj og kunne følge udviklingen tæt.

Jan Clausen - Systemudvikler - Klokkerholm Karosseridele A/S
"Jeg har igennem min tid hos Klokkerholm (25+ år) været deltager/leder af en del projekter, både store og små.
Men jeg må sige, det er ikke mange gange, jeg har følt mig så tryg, som i jeres selskab. Den professionalisme projektet er forløbet og håndteret på, er helt enestående.
Og samtidig jeres evne til at forstå og udføre de ønsker vi havde, er også helt ud over hvad jeg normalt oplever.
Jeg er blæst helt bagover, og skylder jer derfor den største ros.”

Jan Clausen
Systemudvikler
Klokkerholm Karosseridele A/S

Resultat: Online til tiden, under budget – og klar til fremtiden

Den nye webshop gik i luften som planlagt – uden nedetid for hverken kunder eller interne brugere. Den bevarer alle de funktioner, som brugerne kender – men med en markant forbedret brugeroplevelse, langt hurtigere performance og et moderne udtryk.

Funktioner i løsningen

Fuld integration til XAL og Klokkerholms eget PIM – med bibeholdelse af alle eksisterende arbejdsgange.

Avanceret søgning – inkl. nummerpladeopslag, typenumre, OEM-referencer og kundevarenumre.

B2B brugerstyring – forhandlere kan selv administrere brugere, priser og adgang til funktioner.

Kundedifferentieret pris  og lagervisning baseret på opsætningen i XAL, med mulighed for overstyring i webshop.

Intuitivt returmodul – kunder kan let oprette retursager på de produkter de har købt.

Et projekt vi er stolte af

Samarbejdet med Klokkerholm har været præget af tillid, faglig respekt og en fælles interesse i at få løsningen til at fungere i praksis. Det er præcis den type samarbejde, vi brænder for i Chainbox.

Læs mere

Læs mere om Chainbox e-handelsløsning med integration til XAL

Har du en lignende udfordring eller ønsker du at høre om vi kan hjælpe din virksomhed?

-> Ring til os

-> Skriv til os

Bo Esbjørn
Kontakt
BO ESBJØRN
for mere information
+45 20 68 24 14 bo@chainbox.dk