Chainbox

Stabil og sikker drift af din e-Handelsløsning

Vi sørger for at alle de forskellige komponenter hægtes rigtigt sammen og driftes på en stabil og sikker platform.

Stabil og hurtig webshop

Når dit domæne er blevet peget ind på vores hosting-platform tager vi os af resten og står klar når trafikken fra dine brugere rammer dit website.

Vores redundante load-balancere leder trafikken ind på din applikation og understøtter nyeste generation IPv6-protokol som især kommer mobile enheder til gode og kan påvirke SEO-værdien positivt.

Du kan have vished for at vi har fokus på at din e-Handelsplatform har den højest mulige oppetid.

Data tæt på hvor det skal bruges

Ved hjælp af bl.a. caching og replikering sørger for vi for at alle de data som webshoppen skal bruge er helt tæt på og kan hives hurtigt ned af hylden når de skal bruges.

Vi vedligeholder kopier af de relevante data fra bl.a. dit ERP & PIM-system lige ved siden af webshoppen så det kan tilgåes lynhurtigt og brugerne ikke skal vente unødigt. Du behøver heller ikke være nervøs for din webshop selv hvis dit ERP-system går ned - Din webshop fortsætter med at køre på seneste data-kopi. Ordrerne kommer ind i dit ERP-system igen så snart det igen er i luften.

Derudover udnytter vi caching forskellige steder så f.eks produktbilleder er tæt på brugeren og loades hurtigt.

Baggrundsprocesser

Vi sørger for at de usynlige, men vigtige, baggrundsopgaver som er skjult langt væk fra dine kunder, også kan få lov at udføre deres opgaver på optimal vis. Din e-Handelsløsnings svar på lagermedarbejderne, der er gemt væk ude bagved, er super vigtige for at din forretning og løsning fungerer.

Vores miljø sørger for at holde dine forskellige microservices kørende og sørge for at de automatisk bliver eksekveret der hvor der er den fornødne kapacitet.

Sikkerhed

Vi benytter danske datacentre der lever op til relevante sikkerhedskrav og certificeringer til at drifte vores platform.

Vi sørger bl.a. for at forbindelsen til din webshop er HTTPS-beskyttet med stærk kryptering og vores løsninger er derudover som standard sat op til at bruge diverse sikkerheds-teknologier.

Med vores Hosting-platform har din webshop mulighed for at score topkarakter på sikkerpånettet.dk som en lang række af de vigtigste offentlige og private IT- og Sikkerheds-organisationer står bag.

Versionsstyring & Automatiseret udrulning

Vores systemer er bygget op omkring at alle kodeændringer går gennem versions-historik så der er styr på hvad og hvornår der er lavet hvad, og så man har mulighed for at rulle frem og tilbage mellem ændringer til de forskellige komponenter.

Bygge- og udrulningssystemerne sikrer nem, ensartet og forudsigelig deployment af applikationer og ændringer. Det sparer tid når der skal udvikles og eliminerer en masse potentielle fejlkilder i processen.

Benytter du vores standard-applikationer bliver de automatisk holdt opdateret med bugfixes, nyeste features etc. når disse bliver tilgænglige - helt uden du skal røre en finger.

 

Bo Esbjørn
Kontakt
BO ESBJØRN
for mere information
+45 20 68 24 14 bo@chainbox.dk