Chainbox

ZooPet Aps B2C webshop med PIM, Umbraco CMS og Uniconta-integration

Om ZooPet ApS

Ejerne bag Zoopet har siden 2010 drevet flere fysiske butikker på Sjælland med salg af kæledyrsartikler (Superpet og Centrum Dyrehandel). På den baggrund har de opbygget en solid erfaring med indkøb, logistik og drift af lager, som de gerne ville udbytte bedre ved at åbne en B2C webshop. 

Målet med webshoppen er at tilbyde kunderne gode priser og hurtig levering, som giver god synergi med det eksisterende logistik setup.

Tryk her for at besøge zoopet.dk

Processen

Zoopet fik opsat en ny Uniconta-løsning til at styre ordre, fakturering, indkøb, lager og bogføring. Alle varer og priser blev hentet fra eksisterende systemer, og efter kort tid var Uniconta klar. 

Med udgangspunkt i integration til Uniconta blev der etableret en e-handelsløsning bestående et PIM-system og en b2c webshop med Umbraco CMS.

Billeder og tekster blev leveret af en samarbejdspartner og indlæst direkte i PIM-systemet, så Zoopet kunne gå i gang med at forfine tekster, kategorisering og opbygge visuelt indhold.

I direkte samarbejde med en ekstern grafiker, er der skabt et logo og en farvepalette, og den visuelle identitet sat op på få timer og uden brug af programmører.

De nødvendige fragtmetoder er blevet opsat baseret på vægtintervaller, betalingsmetoder blev tilføjet (Dankort, VISA og MobilePay), og butikken var nu klar til at modtage kunder.

Zoopet vidste at priser var en afgørende konkurrenceparameter, og at det ville være nødvendigt at overvåge og opdatere priser løbende. Derfor har vi sammen bygget en integration til Pricerunner, som løbende og med få minutters interval kan reagerer på prisændringer for udvalgte konkurrenter, og automatisk justere prisen ned til den mindste-værdi Zoopet har valgt.

Om løsningen

Løsningen til Zoopet tager udgangspunkt i vores standard integration til Uniconta og Umbraco CMS

Automatisk prismatch af priser fra udvalgte konkurrenter

På alle produkter er der via integrationen til Uniconta registreret nuværende lager pr. lokation og en besøgende kan let finde ud af hvor de kan køre hen og købe varen hvis de skal bruge den i dag.

Det er muligt for besøgende at bestille online og i vælge at afhente varer direkte i butikker eller på lageret i Glostrup.

Målrettet B2C webshop

Som målrettet BC forretning, var det vigtigt for Zoopet at handel var nemt, overskueligt, og tilgængeligt uden et login, samt at de mest efterspurgte marketing-features kunne tilføjes uden ekstra udviklingsarbejde, herunder Sleeknote, Mailchimp, Google Tag Manager, Google Analytics med GA4, E-mærket og senere Trustpilot.

Læs mere

Chainbox Webshop integration til Uniconta

Chainbox PIM system

Webshop med Umbraco CMS

Bo Esbjørn
Kontakt
BO ESBJØRN
for mere information
+45 20 68 24 14 bo@chainbox.dk