Chainbox

Komplet webshop med integration til Visma.net

Skalerbar e-handelsløsning opsat med kobling til Visma.net data, PIM system og en webshop frontend baseret på det fleksible Umbraco CMS.

Introduktion

Vi leverer en komplet e-handelsløsning med PIM og front-end webshop, hvor data fra dit Visma.net ERP system bruges aktivt. I det daglige vil varestamdata, lagertal, afgifter, kundedata og prissætning fra ERP systemet opdateres frekvent og slå igennem i de relevante områder i løsningen.

E-handelsløsningen består af

Adgang til Chainbox.io, en dataplatform med indbygget Product Information Management system og standard integration til ERP data via Visma.net's API.

En skalerbar og fleksibel dedikeret webshop implementeret med Umbraco CMS.

En række dedikerede microservices, der holder webshoppens frontend opdateret med data.

Sikker, stabil og loadbalanceret drift.

Du kan læse mere i dybden om chainbox.io dataplatformenPIM systemet, den Umbraco baserede webshop front-end, de dedikerede microservices eller driften af løsningen separat.

Indbyggede funktioner

Webshoppens frontend kan visuelt tilpasses og den samlede løsning idriftsættes uden yderligere programmering.

Webshoppens forretningslogik kan dog tilpasses og udvides i præcis det omfang, det er nødvendigt. Skabeloner og andre funktioner i frontend koden kan frit omprogrammeres eller udvides i samarbejde med udviklere fra Chainbox, med jeres egne interne udviklere eller web-bureau.

Vi har her samlet en række af funktionerne, som er med i løsningen.

Fleksibel konfiguration ud af boksen
  • B2B, B2C ELLER BÅDE OG

    Afhængig af hvilke kundesegmenter du samhandler med, kan den umbraco baserede webshop konfigureres så frontenden har produktsortimentet åbent med køb, åbent uden køb eller kun tilgængeligt efter login. Der er en lang række parametre som gør det muligt for dig at styre hvordan produktvisninger, prisvisning, varianter, put i kurv og andre funktioner virker uden at skulle være tekniker.

  • FLERE SPROG/MARKEDER OG FLERE SITES I SAMME LØSNING

    Du kan opsætte en vilkårlig række shop og sprog/landeversioner i samme CMS løsning eller der kan opsættes flere parallelle CMS installationer der benytter samme PIM instans - afhængig af behovet.

    Alle produkttekster i PIM systemet kan oversættes til et vilkårligt antal sprog - der er indbygget mulighed for automatisk oversættelse mellem datafelter der er markeret til oversættelse, så redaktøren har et hurtigt udgangspunkt når en vare skal klargøres til en anden kanal.

KUNDELOGIN & SELVBETJENING

Opret og sammenknyt brugerlogins til kundekonti og giv dem adgang til systemet så de kan handle med korrekt prissætning.

Via kundeområdet har de adgang til favoritlister og mulighed for at tilgå åbne og tidligere ordrer og hurtigt foretage genbestillinger. Dine kunder får adgang til både af ordrer placeret online, men også ordrer og tidligere salg der er oprettet i ERP systemet i tilknytning til deres kundekonto via andre kanaler.

Ordrer placeret af kunder der er logget ind bliver overført til ERP systemets salgsordrekladde med den korrekte kundekonto præcis som om den var tastet i ERP systemet.

KUNDESPECIFIK PRISSÆTNING.

Priser i shoppen beregnes udfra prisstrukturen i dit ERP system, er en besøgende logget ind med en kunderelation, beregner webshoppen on-the-fly prisen med udgangspunkt i kunde og varerelation, Alle pris, prisliste & rabatkombinationer er understøttet i standardintegrationen.

Er webshoppen indstillet så det er muligt at handle uden at logge ind, opsættes et "fælleskunde" kontonummer fra ERP systemet i Umbraco backenden, denne kundes opsætning styrer de priser, alle der ikke er logget ind, handler til.

WEBSHOPPEN SOM SÆLGER & SUPPORTPLATFORM

Opret logins med sælger-rolle til medarbejderne i din interne ordregruppe eller kørende salgsteam og giv dem webshoppen som et aktivt værktøj i løbet af arbejdsdagen.

De får en udvidet adgang i frontenden og mulighed for at skifte imellem kunderne fra dit ERP system. Dermed har de mulighed for at betjene, placere ordrer på vegne af, eller introducere nye, kunder i webshoppen.

Det handler om indholdet
  • MIX DYNAMISK PRODUKTLISTER DIREKTE MED CMS INDHOLD

    En række intuitive udvidelser til Umbraco CMS backenden gør det muligt at konfigurere produktlister baseret på filtrering og indlejre dem hvor du vil i CMS indholdet. 

    Boost din søgemaskineoptimeringsindsats og byg langtidsholdbare landingssider i høj kvalitet - systemet arbejder med dig og giver dig mulighed for at indlejre produktlister der matcher indholdet og som automatisk opdateres i takt med at nye produkter kommer til og gamle udfases.

  • STRUKTURERET KRYDSRELATERING AF CMS- OG PRODUKTINDHOLD

    Opbyg guide universer, brandsider, størrelsesvejledninger eller andre indholdssektioner og skab let 2-vejs relationer mellem CMS sider og produkter enten via direkte relatering til produkter eller via kategori, brands eller tags.

    Relateret CMS indhold aktiveres automatisk og krydsrefereres på produktvisningen som relevant relateret indhold.

VEDLIGEHOLD, UDBYG OG UDNYT DIN PRODUKTTAKSONOMI

Opbyg et eller flere produktkategori-hierarkier og katalogiser produkter i PIM. 

Opsæt let webshoppen så den giver adgang til hele eller dele af produktkategori-hierarkier - den er indstillet så den kun viser kategorier med aktive produkter - så udgår den sidste vare i en kategori af sortimentet online - skjules den automatisk i webshop frontenden.

KOMPLET KONTROL OVER PRODUKTDATA & SPECIFIKATIONER

Opsæt produktdata uden begrænsninger i PIM systemet og udnyt at systemet gør det let for dig at masseopdatere præcise produktsegmenter.

Udvid produktmodellen med egne data attributter og styr redaktørens oplevelse i PIM systemet med tilpassede visninger, filtre og formularer så det understøtter det workflow I har med jeres produkter.

Når der foretages dataopdateringer PIM bliver der via dataplatformen udsendt system-til-system beskeder, som webshoppens microservices lytter på og den sørger for at webshoppen bliver opdateret i nær-realtid.

SØGNING & FACETERET FILTRERING

Den umbraco baserede webshop frontend har en indbygget, fleksibel, index-baseret fritekstsøgning som gør det muligt for dine kunder at fremsøge produkter, kategorier og CMS indhold - også selvom de ikke altid staver helt rigtigt.

På alle produktlister er det muligt at indstille hvordan du ønsker de besøgende skal kunne filtrere produkterne. Filtrene udvælges baseret på data attributter og skjules automatisk hvis der ikke er produkter i listen med værdier i felterne. Du kan let opsætte, og overstyre, hvilke filtre en der skal være tilgængelige på over- og underordnet niveau i dit kategori-hierarki eller konfigurere filtrene når du indsætter indlejrede produktlister i CMS indhold.

FLEKSIBELT & UDVIDBART

Webshoppens frontend kan visuelt tilpasses og den samlede løsning idriftsættes uden yderligere programmering.

Front-end og forretningslogik kan dog også tilpasses og udvides i præcis det omfang der er nødvendigt, skabeloner og anden front-end kode kan frit justeres eller udvides i samarbejde med udviklere fra Chainbox, med jeres egne interne udviklere eller web-bureau (selvom din løsning får en tilpasset kodebase kan du fortsat at få systemet opdateret når vi udvikler nye funktioner)

Sælg mere..
  • MERSALG VIA MANUELLE OG AUTOMATISKE PRODUKTRELATIONER

    Udnyt muligheden for opsætning af produktrelationer i PIM systemet og få mer- og krydssalg af relaterede produkter, erstatninger og tilbehør i webshoppen.

    I den medfølgende microservice beregnes produkters popularitet og sammenhæng løbende på baggrund af fakturering i ERP systemet, popularitet og sammenhænge bruges til automatisk at generere lister af relevante relaterede populære varer på kategori og produktvisninger.

Feeds til dynamiske annoncer

Den medfølgende microservice står for at holde dit google merchant data feed ajour. Denne type feed indeholder dine produkter eller tjenester, som bruges til oprettelse af annoncer, og er noget som dit SEM-bureau har brug for.

Du bestemmer selv hvornår og hvor tit feeds genereres og på hvilken url det bliver stillet til rådighed.

CONTENT DELIVERY NETWORK UNDERSTØTTELSE UD A BOKSEN

En CDN, er et netværk af servere der samarbejder, for at gøre det pågældende netværk det er sat op på, hurtigere. Konkret sikrer det en mere flydende og hurtigere oplevelse for brugerne, uanset hvor de befinder sig rent geografisk.

Alle statiske produkt og produktkategori-resourcer - billeder, datablade og andre binære filer der er relateret via PIM, serveres til den besøgendes klient/browser via et CDN.

SIKKER, STABIL OG LOADBALANCERET DRIFT

Webshoppen afvikles i et separat dedikeret online-miljø og har et datalag/cache der gør at løsningen fungerer og kan skaleres op uafhængigt af Chainbox.io samt ERP platformen.

Løsningen driftes som udgangspunkt på to samtidige separate servere og igennem load balancing vil trafikken være jævnt fordelt så dine besøgende får en god oplevelse også når der er travlt.

Frontend databaserne holdes opdateret af microservices som håndterer live-notifikationerne fra Chainbox.io dataplatformen ved produkt/kunde stamdata opdateringer og sikrer at pris/rabat/afgift data, der benyttes i pris-beregningen, er opdateret og tilgængeligt fra ERP systemet.

API TIL API INTEGRATION MELLEM Visma.net & DATAPLATFORMEN

Med integrationen mellem Visma.net og Chainbox.io bliver platformen løbende opdateret med data via Visma.net's standard API.

Dataoverførsel initieres periodisk, du kan selv styre hvor ofte og samtidig aktivere kørslen manuelt. Systemet er sat op så den effektivt og hurtigt overfører ændringer.

Løsningen forudsætter adgang til Visma.net API via en godkendelse fra en Vismabruger med de rette brugerrettigheder i regnskabet der skal hentes data fra.

Visma.net API

Visma.net eksponerer et rigt API, hvor næsten alle data i ERP systemet er tilgængelige, og giver mulighed for, via struktureret filtrering, at hente ændringer løbende.

Integrationen overfører via microservices relevante data til Chainbox.io dataplatformen samt til webshoppens cache, så de kan aktiveres i en fuld funktionel b2b eller b2c løsning, hvor lagertal, priser, kunder og varesortiment holdes løbende opdateret uden friktion.

CHAINBOX.IO

I chainbox.io dataplatformen bliver data om kunder, varer, ordrer, faktura & kreditnota løbende opdateret via integrationen.

Ved opdatering og oprettelse af produkter, produkt-attributdata m.m. i PIM sendes system-til-system beskeder ud til services om ændringer.

PIM SYSTEMET

Internt i Chainbox.io bliver vare-opdateringer overført automatisk til de korresponderende produktdata-attributter i PIM systemet og reflekteres umiddelbart efter opdatering til brugere og i bagvedliggende systemer.

Nye produkter oprettes automatisk i PIM første gang et nyt varenummer registreres fra integrationen.

Er du interesseret i at høre mere om løsningen

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde den rigtige e-handelsløsning og har du spørgsmål til vores produkter, må du endelig kontakte os pr. telefon eller mail.

Har vi ikke lige den rigtige løsning, der kan hjælpe dig, kan vi sikkert henvise dig til kolleger i branchen eller foreslå dig et alternativ, som løser samme udfordring. Mulighederne er mange - og vi vil gå langt for at hjælpe dig, du skal bare kontakte os.

Er vi ikke lige på telefonen, når du ringer, så prøv på hovednummeret eller læg en besked om dit ærinde, og vi ringer tilbage så hurtigt som muligt.

Du kan ringe direkte til Bo på +45 20 68 24 14 eller Kasper på +45 21 91 81 11

Læs mere

Læs mere om Superhelten Legetøj ApS som har fået en løsning integreret med Visma.NET

Bo Esbjørn
Kontakt
BO ESBJØRN
for mere information
+45 20 68 24 14 bo@chainbox.dk