B2B og B2C med PIM, inkl. skift fra C5 til Uniconta

Virksomheden Alulock ApS blev etableret i 1994 og har siden specialiseret sig i at levere sikre og pålidelige adgangsvejsløsninger til byggebranchen og industrien. Med egen forsyningskæde og høje faglige kompetencer kan de rådgive og levere skræddersyede løsninger til en bred vifte af projekter.

  • 1994

    Etableret

  • Uniconta

    ERP

  • B2B & B2C

    Segment

Besøg alulock.com →

Chainbox PIM fjernede kompleksitet fra økonomisystemet

Fra 2012 og frem har Chainbox leveret Alulocks e-handelsløsning, med betjening af både B2B- og B2C-segmentet og med Umbraco CMS. Opdateringen til Chainbox v5 har bragt indførelsen af Chainbox PIM til effektiv håndtering af varedata, og samtidig er der sket en udskiftning af økonomisystemet fra C5 til Uniconta.

“Chainbox PIM har gjort arbejdet med produktdata meget mere effektivt og med langt færre fejlmuligheder. Før var vi flere dage om data-uploads, nu kan vi klare det på 1-2 timer.”
Skærmbillede 2026-03-17 kl. 10.45.59.png

Luca Lonardi

Business Developer, Alulock ApS

Inden skift af økonomisystemet fra C5 til Uniconta var produktdata, som ikke var essentiel for økonomisystemet, allerede flyttet til Chainbox PIM.

”Ud over at arbejdsgangen med varer blev markant smidigere i Chainbox PIM, resulterede det også i en mindre kompleks overgang fra C5 til Uniconta. Der var en ikke ringe mængde tilpasninger i C5, som vi blev fri for at føre videre i Uniconta, fordi de nu blev håndteret af PIM”, husker Luca.

”Jeg er imponeret af shoppens standard-mobilvisning - det spiller bare”, siger Luca Lonardi.

Tekniske produkter og vidensdeling

”Vi har en velfungerende webshop, vi er meget glade for”, deler Luca og uddyber: ”Selv med vores tekniske produkter, hvortil hører en omfattende mængde data, såsom certificeringer, typegodkendelser, vejledninger, instruktionsvideoer mm., så håndteres det problemfrit både i webshoppen og Chainbox PIM uden behov for specielle tilpasninger.”

Der er dog områder, hvor Alulock finder, at tilpasninger har bragt værdi:

At finde kombinationen af de rigtige varer til et projekt kan være komplekst og tidskrævende. Derfor er der implementeret funktionalitet, som giver sælgeren mulighed for at generere et tilbud direkte fra indkøbskurven i webshoppen.

I tilfælde hvor det købte varenummer er sammensat af flere komponenter, vises de individuelle komponentbeskrivelser helt automatisk på produktdetaljesiden. Det er vigtig information for kunden, fortæller Luca, og hentes direkte fra Uniconta.

Inspirerende projektfokus

”Det er oftest et behov for rådgivning og en specialløsning, der bringer kunderne til os. Derfor er content-delen en meget vigtig del af vores webshop”, understreger Luca. ”Det er her, vi kan vise de løsninger, som vi har leveret til vores kunder, og herigennem finder nye kunder med lignende projekter frem til os.”

Standard Umbraco-funktionalitet relaterer projekter til de benyttede produkter og omvendt og sikrer kunden dybdegående indsigt i de individuelle løsningsmodeller.