Webshop Management

Til jer med Chainbox Webshop: kundelogins, ordrer, søgninger og vouchers samlet ét sted.

En del af Chainbox Webshop

Webshop Management følger med Chainbox Webshop og er kun relevant, hvis jeres webshop kører på den. Appen er bygget til at administrere webshoppen og bruger produktdata fra Chainbox PIM og kundedata fra integrationen til jeres ERP-system.

Det er den app jeres kundeservicemedarbejdere bruger til at servicere kunderne i webshoppen og understøtte sælgerne. Her opretter I brugere, nulstiller adgangskoder, følger ordrerne, holder øje med søgningerne og laver vouchers.

Brugere tilknyttes en debitorkonto

Brugeren logger ind med sin egen e-mail og handler på kontoen, og ordren bliver lagt på kontoen i ERP'et med kundens navn derfra. Ordrebekræftelsen går til brugerens e-mail.

En konto kan have flere brugere - fx både indkøberen og værkstedet. Når I opretter en bruger, søger I kontoen frem blandt kunderne fra integrationen. Kunderne kan selv skifte deres adgangskode på webshoppen, og kundeservice kan altid nulstille den for dem her.

Skal mange kunder i gang på én gang, importerer I brugerne fra en CSV- eller Excel-fil. Favoritlister kan importeres med, så kunden har sine faste varer klar første gang de logger ind.

Jeres egne sælgere og andre interne logins administreres sammen med resten af jeres medarbejdere i platformens brugeradministration. Skal en medarbejder kunne handle privat i webshoppen, opretter I en medarbejderdebitor i ERP'et og en bruger med medarbejderens private e-mail, så kan de handle med medarbejderrabat.

Det bruger kundeservice appen til

Egne felter på brugerne

I kan tilknytte flere felter til brugerne og udfylde dem. Felterne kan bruges til sortimentsafgrænsning eller til tilpasninger i webshoppen, hvis noget skal virke specifikt for bestemte typer af brugere.

Hvem er kommet i gang?

I brugerlisten kan I se hvornår hver bruger er oprettet, og hvornår de sidst har været logget ind på webshoppen.

Er I B2B, kan I følge med i om kunderne bliver onboardet og selv logger ind, så sælgeren ved hvem der skal have et opkald. Samtidig kan I løbende rydde op i inaktive brugere jf. GDPR.

Hvad søger kunderne efter?

Under Search kan I se hvad kunderne søger på i webshoppen, sorteret efter hvor tit, i en periode I selv vælger. I kan også se de søgninger der har givet 0 resultater, og finde generelle termer hvor produktdata skal opdateres i PIM.

Bruger kunderne andre ord end jer, kan I bygge en synonymordbog til søgetermerne. Så kan I fx angive at en svensknøgle er en skiftenøgle, eller at unbrakonøgle hedder sekskantnøgle i jeres varedata.

Hvor er ordren?

Når kunderne er logget ind i webshoppen, har de adgang til kundecentret, som viser deres åbne ordrer og fakturahistorikken fra ERP-systemet.

Ringer en kunde om en ordre, kan kundeservice se om den er overført til ERP'et eller er i kø til næste overførsel.

Ordren får et e‑nummer når den bliver lagt i webshoppen. Nummeret står på ordrebekræftelsen og følger med over i ERP'et hvor ordren får sit ordrenummer, så I kan finde den begge steder.

Vouchers

I laver selv vouchers til kampagner, til håndtering af reklamationer eller som tak til jeres faste kunder. En voucher giver rabat i procent, og I bestemmer hvilken periode den gælder i, om der skal være et minimumsbeløb, om den kan bruges flere gange, og hvilke varer eller varegrupper den gælder for.