Chainbox Webshop

Webshoppen til jer der sælger til andre virksomheder og har ERP'et som omdrejningspunkt. Kunderne handler selv, sælgerne kan handle for dem, og store kunder kan købe via punch‑out fra deres eget indkøbssystem.

Et webshopsystem til komplekse sortimenter og kundeaftaler

Webshoppen bruger de samme priser, produkter, kunder og ordrer som I allerede arbejder med i ERP'et. Den henter data gennem Chainbox-platformen og arbejder sammen med Chainbox PIM, så produktdata og salg hænger sammen.

I kan tage den i brug som standard og tilpasse den, når jeres forretning kræver noget særligt.

Webshoppen bygger på jeres ERP

Webshoppen henter data fra jeres ERP og sender ordrerne tilbage, så I kun vedligeholder data ét sted.

ERP'et er facit

Jeres ERP er stadig facit

Webshoppen arbejder på det samme datagrundlag som resten af Chainbox-platformen, og jeres ERP er kilden til:

  • produkter og produktdata

  • kunder

  • priser og prislister

  • rabatter

  • salgsordrer

  • fakturaer og kreditnotaer

  • andre kundespecifikke oplysninger

Data spejles til Chainbox-platformen, hvor webshoppen kan arbejde hurtigt uden at belaste jeres ERP. Hvor tit, og hvordan det foregår, afhænger af jeres ERP.

Se hvordan det virker med jeres ERP →

ERP'et er facit
Indbygget prismotor

Samme pris som i ERP'et, også når den er kompliceret

Webshoppen beregner priser efter samme prismodel som jeres ERP, også når I har mange prislister, kundeaftaler, rabatter og kombinationer af regler.

Priserne vedligeholdes kun i ERP'et, og kunden får den samme pris online som hos jeres sælgere.

Indbygget prismotor
Alt salg tæller med

Anbefalinger bygger på alt salg fra ERP'et

Når en kunde ser sine mest købte varer, eller når webshoppen foreslår produkter der ofte købes sammen, bygger det på hele salget i ERP'et. Køber en kunde normalt en vare over telefonen, ligger den også klar til genbestilling i webshoppen.

Alt salg tæller med
Ensartet ordrebehandling

Ordren behandles som alle andre ordrer

Når en kunde lægger en ordre i webshoppen, bliver den overført til jeres ERP og behandlet efter de samme regler og processer som en ordre der er tastet manuelt.

Ensartet ordrebehandling

Udvalgte B2B-funktioner

Funktioner til jer der sælger til andre virksomheder, med store kunder, faste aftaler og sælgere på farten.

Punch-out

Gør det nemmere at sælge til større kunder

Sælger I til større virksomheder eller offentlige organisationer, kan webshoppen indgå direkte i kundernes indkøbsflow via punch-out. Webshoppen understøtter blandt andet:

  • OCI 3

  • OCI 4

  • OCI 5

  • cXML

Kunden starter i sit eget indkøbssystem og bliver sendt videre til webshoppen, hvor varerne lægges i kurven. Kurven sendes tilbage til indkøbssystemet, der står for resten af forløbet.

Ordren fra indkøbssystemet håndterer Chainbox ikke. Den skal I selv kunne modtage, typisk via EDI.

Punch-out
Visning

Åbent katalog eller lukket B2B

Webshoppen kan sættes op, så produkter vises med eller uden priser, med eller uden køb, eller kun efter login. Et åbent katalog og et lukket B2B-univers kan køre i samme webshop.

Visning af varianter, priser og knappen "læg i kurv" slår I selv til og fra.

Visning
Kundespecifikke sortimenter

Kundespecifikke sortimenter

Styr præcist hvilke produkter den enkelte kunde eller bruger kan se og købe, fx:

  • produkter der kræver bestemte certificeringer

  • varer der kun må sælges på bestemte markeder

  • kundespecifikke produkter eller aftaler

  • forskellige sortimenter til forskellige kundetyper

Reglerne sætter I op direkte i løsningen uden udvikling.

Kundespecifikke sortimenter
Genbestillinger

Hurtig genbestilling

De fleste B2B-kunder bruger webshoppen til at købe det samme igen. De kan genbestille fra:

  • tidligere fakturaer og ordrer

  • favoritlister

  • egne mest købte varer

En stor ordre kan også importeres som en CSV-fil direkte i kurven.

Genbestillinger
Sælgerlogin

Jeres sælgere kan handle for kunderne

Jeres sælgere logger ind med deres normale login og kan handle på vegne af de kunder de arbejder med, enten alle kunder eller et udvalg.

Så kan de hjælpe kunden direkte i webshoppen, også når de er ude hos kunden.

Sælgerlogin

Store sortimenter

Webshoppen er bygget til store kataloger, både når der er få kategorier med mange varianter, og når der er tusindvis af varer i et dybt kategorihierarki. I strukturerer sortimentet med de niveauer af kategorier, produktgrupper, varianter og attributter der passer til jeres forretning, så kunderne har flere veje til den rigtige vare.

Søgning og filtre

Fritekstsøgningen finder varer, kategorier og indhold, også når kunden staver forkert, og med synonymer finder den også varerne på de ord jeres kunder bruger.

På produktlisterne vælger I selv hvilke filtre kunderne kan bruge. Filtrene bygger på varernes data og skjules automatisk hvis ingen varer i listen har en værdi. I kan styre filtrene pr. niveau i kategorihierarkiet og på de produktlister I sætter ind i indholdet.

Det er Umbraco + magic sauce

Webshoppen er bygget på Umbraco, og vores udvidelser kobler jeres indhold sammen med jeres produkter.

Krydsrelateret indhold

Indhold og produkter hænger sammen

Byg guides, brandsider, størrelsesvejledninger eller andet indhold i Umbraco, og knyt det til varerne direkte eller via kategori, brand eller tags. Relationerne går begge veje, så indholdet automatisk bliver vist på de produktsider det hører til.

Krydsrelateret indhold
Produktlister i indholdet

Produktlister direkte i indholdet

Med vores udvidelser til Umbraco sætter I produktlister op ud fra filtre og placerer dem hvor I vil i indholdet.

Listerne opdaterer sig selv i takt med at nye varer kommer til og gamle udgår, så landingssiden ikke skal rettes hver gang sortimentet ændrer sig.

Produktlister i indholdet
Forhåndsvisning

Se produktlisten mens I redigerer

Når I sætter en dynamisk produktliste ind på en side i Umbraco, bliver den vist direkte i editoren sådan som den kommer til at se ud på webshoppen, med de varer jeres filter rammer.

Retter I filteret, ser I med det samme hvilke varer der kommer med, så I ikke skal gemme og åbne siden for at tjekke resultatet.

Forhåndsvisning

Fleksibel opsætning

Meget af det der normalt kræver en udvikler, kan I selv sætte op i Umbraco.

Layout

Webshoppen kommer med standardskabeloner til produkt- og kategorisiderne, så I behøver ikke sætte noget op. Det grundlæggende udseende styrer I selv i temaindstillingerne i Umbraco: kantet eller afrundet stil, headerens layout og baggrund, farver på navigationen og footeren.

Vil I have et andet layout på produkt- og kategorisiderne, kan I bygge jeres egne skabeloner med rækker og kolonner og vælge hvad der skal vises hvor, fx billeder, købsboks, relateret indhold, kategorinavigation og produktlister. En skabelon kan bruges for hele webshoppen, eller I kan give enkelte varer og kategorier deres eget layout med et felt i PIM. Mindre visuelle justeringer kan I selv lave med egen CSS og JavaScript under Scripts & styles.

Layout
Indhold

Ud over tekst og billeder har Umbraco en lang række færdige komponenter I selv sætter ind på siderne, fx:

  • Content slider med billeder, overskrifter og links til det indhold I vil lede kunderne videre til.

  • Kontaktformular, hvor I selv bestemmer felterne, fx varenummer, antal og upload af filer.

  • Tidslinje til jeres historie eller et projektforløb, lodret eller vandret.

Og der er mange flere, fx USP'er, parallaxbilleder, video, Trustpilot og produktlister.

Indhold
Checkout

Betaling og levering sætter I op i Umbraco. I kan tilbyde betaling på faktura og kortbetaling via QuickPay, og hvis I har flere betalingsmetoder, vælger kunden selv i checkout. Et betalingsgebyr kan lægges på som en vare fra ERP'et, med en grænse hvor gebyret bortfalder.

Til levering vælger I hvilke lande I leverer til, og om kunden kan hente selv, vælge en pakkeshop eller få varen leveret hjemme. Hver leveringsmetode kan begrænses efter land og vægt, og fragten kan komme fra en vare i ERP'et, med fri fragt over et beløb I selv bestemmer. Kunden kan også vælge en senere leveringsdato.

Betalings- og leveringsmetoder kan vises forskelligt for kunder der er logget ind, og dem der ikke er.

Checkout

SaaS, der kan tilpasses

Hele løsningen er SaaS: vi driver den, overvåger den og opdaterer den. Webshoppen kører som en dedikeret installation kun for jer, så den kan tilpasses, mens PIM og Sales Insight er fælles. Er webshoppen tilpasset, følger der en opdateringsaftale med, og jeres løsning bliver opdateret til den aktuelle version 4 gange om året.

Chainbox Webshop FAQ

Hvem står for drift, sikkerhed og oppetid?

Det gør vi. Hele løsningen er SaaS, og vi står for drift, sikkerhed, overvågning og opdateringer.

PIM, Sales Insight og integrationerne kører på fælles systemer på platformen. Webshoppen kører i sit eget isolerede miljø med sin egen Umbraco-backend og sin egen microservice, og frontenden kører redundant, så den er robust over for fejl og kan opdateres uden nedetid.

Data fra dataspejlet og PIM bliver replikeret over i en cache hos webshoppen, som den kun læser fra. Den har derfor hurtig adgang til jeres data uden at belaste hverken jeres ERP eller de fælles systemer, og vi overvåger hele kæden fra ERP til webshop samlet.

Kan en kunde have flere logins?

Ja. Logins er unikke, de tilknyttes en debitorkonto, og der kan derfor oprettes logins til kundens medarbejdere pr. e-mailadresse. Jeres egne sælgere og kundeservicemedarbejdere kan få adgang med sælgerprivilegier og skifte mellem kundekonti, når de er logget ind via SSO.

Kan vi bruge et andet webshopsystem som front-end?

Ja. Er sortimentet vokset fra jeres webshop i fx Shopify, Shopware eller Magento, kan Chainbox PIM og integrationen til jeres ERP ligge bagved, mens I beholder jeres front-end. Jeres bureau henter data via vores API, og integrationen til ERP'et bliver hos os, så den ikke skal bygges om, hvis I senere skifter webshopsystem eller ERP.

Typisk tager jeres bureau den første kontakt, så vi sammen kan afklare, om der er et teknisk match, og hvor meget udviklersupport de har brug for.

Læs om headless e-handel med Chainbox →