B2C‑webshop med PIM til C5

Pegani i Horsens har specialiseret sig i salg af tryllerekvisitter og artistudstyr, der sælges til både professionelle og hobbyudøvere over hele verden. De er siden 1987 gået hele vejen fra postordrekataloger med stregtegninger til en moderne webshop.

  • 1987

    Etableret

  • 2011

    Kunde siden

  • C5

    ERP

  • B2C

    Segment

Med stor passion formidler de kunstarten at trylle og arrangerer blandt andet festivaler, hvor både børn og voksne kan møde de store stjerner og blive inspireret til selv at gå vejen.

Besøg pegani.dk →

Chainbox har leveret en webshop integreret til C5 baseret på Umbraco CMS, og PIM til håndtering af produktdata. Webshoppen er både til B2B- og B2C-salg, med fokus på B2C. Det afspejler sig også i de tilpasninger, der er lavet; blandt andet lokal moms baseret på leveringsland, automatisk oprettelse af login til eksisterende kunder og videooverlay til produktbilleder.

Valg af Chainbox

Når spørgsmålet falder på, hvorfor Pegani valgte Chainbox som leverandør, skal Steen Pegani langt tilbage i hukommelsen, og selvfølgelig var det en tryllekunstner, som stod for introduktionen. Steen fortæller: ”Vi søgte en leverandør, som kunne lave en webshop med integration til vores C5. Vi havde ikke held med dem, vi kontaktede, og derfor foreslog en trylle-kollega, at han kunne spørge en bekendt hos Chainbox. 14 dage efter blev vi præsenteret for en integreret løsning, og så var vi i gang.”

“Min grundlæggende fornemmelse og erfaring efter 13 år med Chainbox er, at alt kan lade sig gøre. Jeg præsenterer dem for scenariet, som skal løses, og de bygger teknikken.”
Skærmbillede 2026-03-17 kl. 11.39.45.png

Steen Pegani

Direktør og ejer, Pegani

Tillid og troværdighed

Det er ikke pral, når Pegani siger, de er trylleri-leverandører til hele verden. Bag hvert leveringsland findes kunder, som benytter pegani.dk.

I forholdet til deres kunder er det alfa og omega at være troværdige, at webshoppen er stabil, og data altid opdateret, så de kan holde, hvad de lover. Derfor er også integration af Trustpilot-anmeldelser og e-mærket-certificering begge vigtige redskaber til at skabe tryghed.

Hverdagen med PIM og Umbraco

Alt indhold håndteres af Pegani selv i Umbraco CMS, der med sin overskuelige modulopbygning sætter dem i stand til - når som helst - at opdatere sider, oprette arrangementer med tilmeldingsformularer og formidle deres mission og viden.

”Jeg må tilstå, at jeg var skeptisk, da Chainbox introducerede PIM-systemet, for jeg synes, vi havde fine processer i forvejen til håndtering af varedata. Men det gav os virkelig et løft. Vi kan ændre og berige data på produkter med det samme, flytte/oprette nye kategorier og ville ikke kunne undvære det”, uddyber Steen.

Tilpasninger til webshoppen

Pegani har valgt en række tilpasninger til webshoppen, som forbedrer oplevelsen og gør den mere lokal, uanset hvorfra i verden man handler:

Valutaomregning i prisvisning

Alle priser på pegani.dk er i DKK, men vises også omregnet til EUR eller USD alt efter, hvilket land man handler fra. Håndteres via valutaomregner i Umbraco.

Moms one stop shop

Valg af leveringsland sørger for beregning af korrekt lokal moms inden for EU, uagtet hvor i købsprocessen kunden skifter land.

Automatisk oprettelse af login

Alle kunder, der handler på pegani.dk, har automatisk et login, som giver adgang til eget kundeområde, hvor ordrer kan ses, fakturaer kan ses og genudskrives, og lister til faste genbestillinger kan laves.

Lokale betalingsmetoder

Med valutaomregning i webshoppen til SEK og NOK ved betaling med Swish og Vipps kan Pegani sælge i danske kroner og stadig tilbyde betalingsmetoder, der kræver lokal valuta, uden at skulle vedligeholde prislister i flere valutaer i C5.

Videooverlay på produktbilleder

Med en playknap på produktbilleder er vejen endnu kortere til at se videodemonstration af produkterne.

Lille virksomhed - stor effektivitet

Med få ansatte er det vigtigt, at hverdagen forløber så effektivt som muligt. Pegani prioriterer at råde og vejlede deres kunder, og det kan der kun findes tid til, når alt andet kører glat. Ud over Chainbox’ tilpasninger har Pegani selv stået for en tilpasning mellem Quickpay, Consignor og C5. Ved dagens afslutning trækkes en fil med dagens forsendelser, som parres med de tilsvarende fakturaer. Funktionaliteten trækker de relevante fakturabeløb i Quickpay, og de tilsvarende poster dannes i kassekladden i C5 klar til bogføring.

Second hand magic

Hos Pegani er de meget optagede af at give de produkter, de sælger, en så lang livscyklus som muligt. Som et initiativ i den forbindelse har de sammen med Chainbox udviklet et system til effektivt salg af second hand-varer. Det stiller nogle helt andre krav til vareflow. Der er derfor udviklet et alternativt flow, som blandt andet sikrer, at genbrugsvaren markeres som solgt i det øjeblik, en betaling på varen er gennemført.